Line’s hjemmelavede müslibarer

2 spsk. kokosolie
50g chiafrø
50g græskarkerner
3 stk modne bananer
2dl mælk
100g havregryn
100g mørk chokolade 75%

Blend kokosolie, chiafrø, græskarkerner på mellem-høj styrke, til en grov masse.

Tilsæt derefter lidt af gangen de 3 modne bananer, havregryn og mælk så du får en tykkere og mere samlet dej. Tilsæt gerne et nip salt. Kom dejen over i en skål og vend den rundt, så alle kernerne bliver samlet op og at dejen bliver mere fast. 

Jo mere du blender og vender dejen rundt, jo finere og nemmere bliver massen at arbejde med. Line anbefaler dog at man undgår at blende for meget, så der kommer lidt teksturforskel i müslibarerne. 

Fordel den færdige dej i et mellemstørrelse ovnfast fad, som er beklædt med bagepapir. Alternativt kan du bruge en springform.

Når dejen er lige fordelt i fadet, så fordeles den mørke chokolade i nogle større stykker, så de ligger i overfladen. På den måde sikrer du at chokoladen smelter ned gennem müslibaren, når den kommer i ovnen.

De bages i en forvarmet ovn på 175grader i 12 til 15 minutter, til de er gyldne.


Når du har taget müslibarerne ud af ovnen, så lad dem hvile på en rist til de er kølet godt ned. Derefter kan du nemt kan lave nogle fine skarpe snit, i den størrelse du ønsker dine færdige müslibarer.